Andreas Bruhn og VFF ophæver samarbejdet
Kantspilleren Andreas Bruhn forlader Viborg FF efter et halvt år i klubben. Han har efter gensidig aftale fået ophævet sin kontrakt med VFF:
-Der er regler for, hvor mange spillere, vi må registrere til brug i Alka Superligaen, og på den baggrund er Andreas blevet til overs i det øgede konkurrencemiljø, vi har fået efter tilgangen af nye spillere her i transfervinduet. Det havde vi selvfølgelig en god snak med Andreas om, og vi er blevet enige om at stoppe samarbejdet, så han kan søge spilletid et andet sted.
-Selvom det blev et kort ophold, så har vi kun positive ting at sige om Andreas som person, han er et behageligt menneske, og vi ønsker ham alt det bedste fremover. Nu skal han finde sig en ny klub, der kan forløse hans potentiale, forklarer direktør Morten Jensen.
Den 22-årige kantspiller supplerer:
-Jeg har været glad for at være i Viborg, hvor jeg havde det rigtig godt med mine holdkammerater og fik spilleglæden tilbage. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at det ikke gik som håbet og det ender nu, men sådan er fodboldverdenen desværre også. Alle drengene og resten af klubben skal have et held og lykke med på vejen.
Andreas Bruhn nåede 13 kampe i Alka Superligaen for VFF, hvoraf de fire var fra start.