Ni unge træner med omkring førsteholdet
Springet fra ungdomsfodbold til seniorfodbold er stort, og derfor arbejdes der på at gøre overgangen så let som muligt, så vi i fremtiden kan se flere lokale drenge på førsteholdet hos Viborg FF.
I den sammenhæng er der lavet en plan for en række af klubbens unge spillere, der nu er i et skemalagt forløb sammen med førsteholdstruppen. I alt træner ni spillere nu med under Johnny Mølbys og Steffen Højers ledelse i et omfang, så det passer med deres skolegang.
Det drejer sig om Jacob Vetter, Casper Gandrup, Simon Trier og Frederik Mortensen fra U19, Nikolaj Leth, Lucas Lund, Oliver Haurits og Simon Søndergaard fra U17, og så er Christoffer Maul også med, som ellers spiller på Jyllandsserien.
De unge spillere træner og spiller fortsat kampe på deres respektive hold, og er også jævnligt med i Reserveligaen.