VFF tabte dagens hjemmekamp mod Lyngby med 0-1 efter et opgør, hvor Viborg i lange perioder dominerede spillet totalt og ligeledes kom til flere store muligheder, men manglende skarphed samt et opofrende udehold forhindrede viborgenserne i at omsætte chancerne til mål.  

Fra kampens start lagde Lyngby et aggressivt pres på Viborg og fik herved stresset det grønstribede hjemmehold til en række opspilsfejl, der, heldigvis for de fremmødte VFF-fans, ikke blev udnyttet. I den modsatte ende havde viborgenserne svært ved få spillet til at flyde og kom i denne periode derfor aldrig for alvor til at true sjællændernes mål.

I takt med at minutterne gik, kom De Kløvergrønne bedre med i opgøret. VFF fik sat flere gode kombinationer sammen, men symptomatisk for hjemmeholdets spil manglede den fornødne skarphed i den sidste aflevering.

I første halvlegs døende minutter vedblev VFF med at have godt fat i kampen, men uden at dette udmøntede sig i mere end halve chancer, og kort før pausen slog Lyngby til. Jeppe Kjær modtog bolden på kanten af Viborgs felt, og med en håndfuld hurtige træk kom han uden om Viborg-forsvaret og satte herefter føringsmålet ind bag en chanceløs Peter Friis.

Få øjeblikke inde i anden halvleg fik indskiftede Andreas Bruhn muligheden for at udligne, da Jonas Thorsen spillede den unge kantspiller fri med en dyb stikning, men Bruhns afslutning gik i sidenettet. Generelt set sad Viborg på spillet, men på samme vis som i første halvleg resulterede dette ikke i mere end halve chancer uden brugbart slutprodukt.

Efterhånden som halvlegen skred frem, fortsatte VFF med at dominere, og i det 65. minut var hjemmeholdet millimeter fra at få udlignet. Serge Deble sendte et skud af sted fra kanten af feltet, som blev rettet af, men få sekunder inden kuglen kunne passere stregen, lykkedes det Lyngby-målmand Jesper Hansen at få skubbet bolden på stolpen, hvorefter den blev clearet.

I slutminutterne blev Viborgs spilovertag mere og mere markant, og gang på gang var det kun de sidste marginaler, der adskilte hjemmeholdet fra at kunne udligne. Først modtog Christian Sivebæk et indlæg på kanten af det lille felt, som ikke blev omsat til mål, og kort efter var det Mikkel Rasks tur til at ærgre sig, da han, som den tredje Viborg-spiller i kampen, måtte se sin afslutning ramme stolpen i stedet for at bringe balance i målregnskabet. I overtiden blev der lagt maksimalt tryk på Lyngby, men scoringen udeblev, og slutstillingen blev derfor 1-0 i gæsternes favør.

Viborg FF-Lyngby BK

0-1   Jeppe Kjær (43.)

Startopstilling

Peter Friis-Jonas Thorsen, Søren Reese, Mikkel Rask, Kristoffer Pallesen-Søren Frederiksen, Jeppe Grønning, Christian Keller, Mathias Wichmann-Serge Deble, Jung Bin Park

Kort

Gult: Søren Reese 

Tilskuertal

3126

Fodboldgolf i Ulbjerg

Fodboldgolf i Ulbjerg

Kan du slå spillertruppen i fodboldgolf? Så har du muligheden tor...

Læs den nye VFF-avis

Læs den nye VFF-avis

Viborg FF har udgivet en ny avis, der bliver husstandsomdelt i Vi...

Billedgalleri

Billedgalleri

I vores billedgalleri kan du se billeder fra vores hjemmekampe på...



SØN D. 30/04 KL. 13.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
30/04: Aab (H)
07/05: AGF (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk