VFF vandt fortjent dagens svære udekamp mod Brøndby, efter et opgør hvor en god fight og skarpe omstillinger sikrede sejren.

Fra kampens start anlagde Brøndby et højt pres og forsøgte at stresse viborgenserne, hvilket kastede en håndfuld hele og halve chancer af sig, der dog ikke blev udnyttet. I den modsatte ende bed Viborg ligeledes fra sig og kom, via kontra angreb, flere gange i potentielt farlige situationer.

I takt med at opgøret skred frem, vedblev Brøndby med at være meget på bolden, men et godt organiseret Viborg-mandskab forhindrede hjemmeholdet i at komme til åbne chancer. Offensivt kom VFF´erne langsomt bedre med, og blandt andet var Jonas Kamper tæt at åbne scoringen med et hårdt langskud

I første halvlegs sidste kvarter fortsatte VFF de lovende takter. Først var en velspillende Serge Deble tæt på efter et kontraangreb, og kort efter gav det gode spil pote, da Jonas Kamper fandt Mikkel Rask på et hjørnespark, hvorefter Viborg-anføreren, med et kraftfuldt hovedstød, sendte sit 3. sæsonmål i kassen. Få øjeblik senere var Serge Deble millimeter fra at fordoble føringen, da han, efter et godt løb, afdriblede Frederik Rønnow i Brøndby-målet, men ivorianerens skud blev reddet på målstregen, og stillingen ved pausen var derfor 1-0 i Viborg-favør.  

Efter pausen fortsatte VFF det velorganiserede spil, men dette til trods lykkedes det alligevel Brøndby at udligne 5 minutter inde i halvlegen, da Peter Friis, i forbindelese med et indlæg, boksede bolden ud i fødderne på Brøndbys Kamil Wilczek, der sikkert sparkede udligningen i nettet.

Efterhånden som minutterne gik, faldt tempoet en anelse. Brøndby var mest i boldbesiddelse , uden dette resulterede i åbne chancer, mens gæsterne fra domkirkebyen hovedsagligt satsede på kontraangreb, hvilket ej heller kastede større muligheder af sig.

I slutminutterne skruede Brøndby for alvor op for presset, men en særdeles kompakt Viborg-defensiv gjorde arbejdsbetingelserne svære for hjemmeholdet, og 9 minutter før tid ramte en forløsning de hårdt kæmpende VFF´ere. Kristoffer Pallesen sendte en flad aflevering i feltet, og i forsøget på at cleare indlægget sparkede Brøndbys Johan Larsson Viborg i front med et selvmål. Efter scoringen jagtede Brøndby udligningen, men uden succes, og Viborg-spilleren kunne sætte 3 særdeles velfortjente point ind på kontoen.

Brøndby IF-Viborg FF

0-1  Mikkel Rask (42.)

1-1 Kamil Wilczek(51.)

1-2 Selvmål af Johan Larsson (81.) 

Startopstilling

Peter Friis-Jonas Thorsen, Søren Reese, Mikkel Rask, Kristoffer Pallesen-Søren Frederiksen, Jeppe Grønning, George Fochive, Jonas Kamper-Serge Deble, Jung Bin Park

Indskiftninger

Jeppe Curth for Jung Bin Park (74.)

Andreas Bruhn for Jonas Kamper (80.)

Christian Sivebæk for Serge Deble (88.)

Kort

Gult: George Fochive, Serge Deble

Velkommen i netværket

Velkommen i netværket

Velkommen i netværket til RC Beton RC Beton er en af landets f...

Vi støtter Knus Kræft

Vi støtter Knus Kræft

Endnu et års hårdt arbejde kulminerede torsdag aften i Tinghallen...

Billedgalleri

Billedgalleri

I vores billedgalleri kan du se billeder fra vores hjemmekampe på...



SØN D. 02/04 KL. 16.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
02/04: AGF (H)
08/04: Aab (U)
17/04: Silkeborg IF (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk