fo

VFF tabte dagens hjemmekamp mod AC Horsens med 2-4 efter et opgør, hvor en dårligt spillet anden halvleg bevirkede, at en tidlig 2-0-føring blev smidt og omsat til et klart nederlag.

Fra kampens start var spillet præget af mange hårde fysiske dueller. Samtidig ville VFF gerne frem i banen, og 15 minutter inde i opgøret gav det pote. Efter flot kombinationsspil endte bolden for fødderne af Jonas Thorsen, der lagde et fladt indlæg ind i fødderne på en fremadstormende Serge Deble, som sikkert sendte sit første sæsonmål i kassen.

Efter scoringen var det grønstribede hjemmehold flere gange tæt på at komme yderligere foran, og i det 23. minut kom forløsning. Et indlæg blev sendt ind imod Serge Deble, og på kanten af feltet tog ivorianeren bolden ned med brystet, hvorefter han kanorede læderet i kassen og lavede  regulært drømmemål. Defensivt havde VFF´erne godt styr på Horsens, men efter en halvtimes spil lykkedes det alligevel gæsterne at reducere efter. Et hjørnespark fandt Lasse Kryger ved forreste stolpe, der stik mod spil og chancer, headede reduceringen i nettet.

I det sidste kvarter af første halvleg vedblev Viborg med at dominere, uden dette dog kastede nogen scoringer af sig, og da Horsens i den modsatte ende ej heller formåede for alvor at blive farlige, kunne spillerne gå til pause ved stillingen 2-1 i Viborg favør.

Horsens kom klart bedst ud til anden halvleg og fik lagt et pres på viborgenserne, der i lange perioder havde svært ved at komme ud af eget straffesparksfelt, mens Horsens sendte et hav af indlæg ind imod Viborg-målet.

I det 63. minut fik AC Horsens gevinst af presset, da Alfred Finnbogason fik tilkæmpet sig et straffespark, som islændingen efterfølgende selv omsatte til en udligning. I kølvandet på scoringen til 2-2 forsatte Horsens med at presse på, alt imens VFF stadig havde svært ved at få spillet til at fungere, og 4 minutter efter udligningen resulterede dette i endnu en scoring til udeholdet, da André Bjerregaard brød igennnem Viborgs midterforsvar, og lagde kuglen forbi en chanceløs Peter Friis.

I slutminutterne jagtede Viborg udligningen, og blandt andet Jonas Thorsen havde et godt forsøg, men målet udeblev, og i stedet var det Horsens, der fik scoret, da Lasse Kryger satte sidste fod på et kontraangreb og dermed sikrede gæsterne en 4-2-sejr

Viborg FF-AC Horsens 2-4
1-0   Serge Deble (15.)
2-0   Serge Deble (23.)
2-1 Lasse Kryger (29.)
2-2 Kjartan Finnbogason (63.)
2-3 André Bjerregaard (67.)
2-4 Lasse Kryger (89.)

Startopstilling
Peter Friis- Jonas Thorsen, Søren Reese, Mikkel Rask, Kristoffer Pallesen - Mathias Wichmann, Jeppe Grønning, George Fochive, Jonas Kamper - Serge Deble, Jung Bin Park

Indskiftninger
Søren Frederiksen for Jeppe Grønning (70.)
Jeppe Curth for Jonas Kamper (76.)
Christian Sivebæk for Jung Bin Park(87.)

Kort
Gult: Peter Friis, George Fochive

  

 

Klar til forårets kampe?

Klar til forårets kampe?

Der venter et ekstremt spændende forår i NordicBet Ligaen med tæt...

Læs VFF-avisen

Læs VFF-avisen

Seneste udgave af VFF-avisen er nu online, og findes også snart i...

Billedgalleri

Billedgalleri

Se billeder fra vores seneste kamp på Energi Viborg Arena i vores...



SØN D. 04/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
04/03: Nykøbing FC (H)
11/03: Brabrand (U)
18/03: HB Køge (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk