U19 ude af pokalen - U14 sikkert videre
Et afbudsramt FK Viborg U19 mandskab røg onsdag aften ud af dette års pokalturnering efter et nederlag på udebane mod Hobro IK. Efter blot 22 sekunders spil sikrede Ari Herman ellers en drømmestart for FK Viborg, da han bragte holdet foran 0-1. Hobro fik dog udlignet midt i 1. halvleg og kom yderligere på 2-1 et stykke inde i 2. halvleg.
Få minutter før dommerens slutfløjt fik Bratheep Mahanran dog udlignet for FK Viborg med et flot langskudsmål. Dermed tydede meget på, at kampen skulle ud i straffesparkskonkurrence, men i sidste minut fik Hobro tilkendt en omdiskuteret straffespark, som de udnyttede til at bringe sig foran 3-2. I forbindelse med straffesparket blev FK Viborgs Asbjørn Hahn desuden præsenteret for det røde kort. I kampens døende sekunder fik Hobro yderligere scoret til slutresultatet 4-2.
FK Viborgs U14 hold var ligeledes i aktion i pokalturneringen i går i en meget speciel kamp. "Modstanderen" var nemlig Viborg FFs U14 M2 hold. FK Viborg vandt kampen sikkert med 6-1 på mål af Rasmus Østergaard Ernstsen, Malthe Petersen, Mads Trangbæk x 2, Christian Mathiasen og Markus Elb.
Målscorer for Viborg FF M2 var Jeppe Folden.