John med i dansk sejr
Sport |
Af: nk | 06. september 2014
Sebastian John var med fra start, da det danske U19-landshold besejrede Sverige med 2-1 i Lyngdal i Norge.
Det danske U19-hold har i denne uge deltaget i en nordisk tre-nationers-turnering i Lyngdal i Norge med Norge, Sverige og Danmark som deltagere.
Lørdag aften fik FK Viborgs Sebastian John debut på U19-holdet, da han stod hele kampen i målet i Danmarks 2-1 sejr over Sverige. Tidligere på ugen vandt U19-landsholdet også med samme cifre over Norge, og kan efter lørdagens kamp kalde sig uofficielle nordiske mestre.