Perch-Nielsen skifter til Fredericia
Sport |
Af: nk | 01. juli 2014
Angriberen Tobias Perch-Nielsen stopper i Viborg FF et halvt år før kontraktudløb og fortsætter i stedet karrieren hos FC Fredericia.
Viborg FF skrev i sommeren 2012 kontrakt med offensivspilleren Tobias Perch-Nielsen, som dengang kom fra Roskilde. Spilletiden i Viborg FF har dog været begrænset for Perch-Nielsen og i sidste sæson var han således udlejet til Hobro i 1. division.
Nu fortsætter han i stedet karrieren hos FC Fredericia, hvor han har skrevet under på en aftale for det næste halvandet år.
Viborg FF ønsker Tobias Perch-Nielsen held og lykke med sin videre karriere, og takker for indsatsen i den grønne trøje.