Viborg FF tilknytter fysisk træner
Sport |
Af: nk | 30. juni 2014
Viborg FF fortsætter med at styrke den sportslige organisation, og i den forbindelse er Kasper Ulriksen tilknyttet som ny fysisk træner i klubben.
Kasper Ulriksen er uddannet lærer med en bachelor i idræt og pædagogik. Han har været i Forsvaret af flere omgange, og har blandt andet været livvagt ved den danske ambassade i Bagdad.
Til dagligt er Kasper Ulriksen i dag lærer på Gymnastik og Idrætshøjskolen i Viborg, hvor han blandt andet står for den fysiske træning af politiaspiranter. Derudover skal han nu være tilknyttet førsteholdet hos Viborg FF to gange om ugen.