Boysen skifter til Lyngby
Sport |
Af: nk | 27. juni 2014
David Boysen stopper i Viborg FF og fortsætter i stedet karrieren i Lyngby.
I januar skrev Viborg FF kontrakt med offensivspilleren David Boysen, der kom til domkirkebyen på en aftale frem til sommeren 2016. Opholdet i Viborg har dog desværre ikke forløbet som begge parter håbede, og derfor har 23-årige Boysen haft en ønske om at komme tilbage til Sjælland.
Derfor kan Viborg FF i dag meddele, at David Boysen skifter pr. dags dato til Lyngby, hvor han tidligere har spillet i perioden 2011-2014.
Viborg FF takker for indsatsen i den grønne trøje, og ønsker David Boysen held og lykke med de nye udfordringer.