Veloverstået seminar i HR & Ledelse ved Dahl
Dahl Advokatfirma har i samarbejde med Personalemanden og Viborg FF været vært for et seminar i HR & Ledelse henover de seneste tre måneder. Deltagerne ved seminaret, som har været inviterede i VFF’s partnerkreds, har fået ekspertviden og gode råd under temaerne ”Find de rigtige medarbejdere”, ”Led dine medarbejdere rigtigt” samt ”Kom af med de rigtige – på den rigtige måde”.
Formålet med seminaret har været at give deltagerne inspiration omkring mulighederne for at anvende ledelsesværktøjer og personalejuridiske redskaber som styringsredskaber til at sikre en bedre drift, tilfredse medarbejdere, bedre arbejdsmiljø og øget motivation i hverdagen.
En af deltagerne på seminaret var Anne Kaas fra Vestervang Kiosken i Viborg, og hun kunne tage mange brugbare elementer med hjem fra møderne:
-Jeg arbejder i en lille butik med få ansatte, og nogle gange er det svært at nå alle informationerne i dagligdagen, så det har været nogle helt fantastiske emner for os, vi har været igennem på seminaret. Der har været en god kombination af jura, som vi konkret kan bruge hos os, kombineret med et godt koncept, hvor der var mange relevante inputs til at drive virksomhed på.
-Jeg har absolut lært en masse, og der er mange ting, som jeg har kunnet tage med mig hjem og bruge i vores hverdag.
Advokatfirmaet Dahl, Personalemanden og Viborg FF forventer at fortsætte i efteråret med et nyt seminar indeholdende nye og relevante emner. Yderligere informationer følger.