Stor eventdag på lørdag
Ta’ familien med og kig forbi stadionområdet på lørdag!
Viborg FF inviterer alle interesserede til stor eventdag på lørdag den 24. maj, hvor VFF blandt andet afholder årets Spinning Tour. Her vil en række stærke sponsorer cykle og svede penge ind til fordel for Hospitalsklovnene, De Frivilliges Hus og Viborg FF.
Inden der bliver trådt i pedalerne, er alle interessenter inviteret til åbent møde i Viborg Lounge, hvor direktør Morten Jensen vil holde oplæg om den netop afsluttede sæson samt kigge frem mod de nye udfordringer. Dertil bliver den nye spilletrøje fra Nike også præsenteret. Der vil være en gratis øl/vand til alle.
Derudover kommer FitDeal forbi og laver aktiviteter for store og små, ligesom der bliver tændt op i grillen, så der er mulighed for at nyde sæsonens sidste stadionpølse. Det bliver med garanti en hyggelig dag i selskab med VFF.
Program for dagen:
14.30-15.30: Informationsmøde i Viborg Lounge ved Morten Jensen
15.30- FitDeal aktiviteter og hoppeborg for de mindste
16.00-17.00 VFF Spinning Tour i Foyeren