Gotfredsen forlænger med to år
Viborg FF og Nicholas Gotfredsen er blevet enige om at forlænge samarbejdet i yderligere to år.
Midtbanekrigeren Nicholas Gotfredsen har skrevet under på en forlængelse af sin kontrakt med Viborg FF, således parterne nu har papir på hinanden frem til sommeren 2016.
Gotfredsen føler sig tilpas i Viborg både på og udenfor banen, og midtbanespilleren ser frem til yderligere to år i domkirkebyen:
-Rent sportsligt, synes jeg, at det fungerer godt for mig her i Viborg, og samtidig har jeg fundet mig godt til rette udenfor banen også. Jeg er rigtig glad for Viborg, og jeg glæder mig til at fortsætte her i yderligere to år.
-Jeg har fået en central rolle på holdet, og jeg synes, at jeg udvikler mig i den rigtige retning her i klubben, og jeg forventer mig meget af de næste to år i Viborg FF.
Gotfredsen kom til Viborg FF fra AaB i starten af 2013.