Fredrik Stoor opereret
Sport |
Af: nk | 27. februar 2014
Svenske Fredrik Stoor er blevet opereret for en mindre bruskskade i knæet.
Fredrik Stoor kom til Viborg FF i januars transfervindue, men den rutinerede svensker har endnu ikke for alvor fået lov at vise sig frem i den grønne trøje. Han løb ind i en skade i opstarten, som har holdt ham ude siden.
Stoor har nu gennemgået en operation for en mindre bruskskade i knæet af klublæge Michael Væsel. Operationen er overstået uden problemer, og den 29-årige back skal nu holde sig i ro i et par dage inden han kan gå i gang med genoptræningen.