A-licens til U17-træner
Sport |
Af: nk | 13. januar 2014
Cheftræner for FK Viborg U17, Keld Bay, har bestået DBU’s A-træner uddannelse.
Det var en glad cheftræner for FK Viborg U17, der søndag formiddag afsluttede sin A-træner eksamen. Keld Bay leverede nemlig et flot resultat, og bestod sin eksamen, således han nu har fået A-trænerlicens.
DBU A-træner uddannelsen er et 120 timer langt forløb omkring de udfordringer, man møder i sin dagligdag som elitetræner. Uddannelsen er blåstemplet af UEFA, og giver kvalifikation til eksempelvis at blive assistenttræner i Superligaen.
Viborg FF ønsker tillykke til Keld Bay.