SF: Fire-fem hårde uger venter
Spillerne kan forvente fire-fem hårde træningsuger i januar og februar inden sæsonen går i gang igen, lyder det fra assistenttræner Søren Frederiksen.
Ferien er slut, og nu er træningen gået i gang igen for spillertruppen hos Viborg FF. Forude venter seks uger inden Superligaen går i gang igen mod Randers FC søndag den 23. februar. Assistenttræner Søren Frederiksen fortæller, at spillertruppen kan se frem til fire-fem hårde uger:
-Der venter dem en hård gang træning. Opstarten er ikke så lang som den plejer at være, da turneringen allerede starter i weekenden den 21. februar, så det er vigtigt, at vi kører hårdt på her fra start. Det er selvfølgelig også vigtigt, at spillerne mærker efter i deres krop med hensyn til skader, men jeg forventer, at de har lavet noget i ferien, og at de er klar til at køre igennem i nogle hårde fire-fem uger.
Razak Pimpong har talt med Søren Frederiksen om opstarten – og hør, hvem assistenttræneren tror, har trænet mest i sin ferie.