Tysk midtbanespiller testes i VFF
Sport |
Af: nk | 29. oktober 2018
Et nyt ansigt er med på træningsbanen på Kirkebækvej i den næste uges tid, da tyske Timothy Mason skal vise sig frem for Steffen Højer og resten af den sportslige ledelse.
Mason er 20 år og central midtbanespiller, og har siden 2012 været tilknyttet bundesligaklubben Wolfsburgs ungdomsafdeling. Han har desuden fire ungdomslandskampe for Tyskland.
Den tyske midtbanespiller træner med hele ugen, og skal spille med i reserveligakampen mod Silkeborg næste mandag.