Aftenens topopgør udviklede sig til en livlig og intens affære med chancer i begge ender af banen. Men på seks stærke minutter i starten af anden halvleg sikrede Viborg FF sig en vigtig sejr, og overtager dermed HB Køges førsteplads i rækken.

Det var rækkens nummer et og to, som fredag aften krydsede klinger på Energi Viborg Arena. Blot et enkelt point adskilte HB Køge på førstepladsen og Viborg FF på andenpladsen inden dagens opgør. Det var derfor et vaskeægte topbrag, som dog langt fra fik den ønskede start for værterne.

Efter kun otte minutter blev et frispark fra venstre side sendt i hjemmeholdets felt. Her fik Ingvar Jónsson pareret et HB Køge-forsøg fra tæt hold, men riposten faldt lige ud for fødderne af Lee Rochester, som kunne bringe gæsterne foran. 

En lille håndfuld minutter senere var hjemmeholdet tæt på at ryste chokstarten af sig. Et hjørnespark fra højre side af Christian Sivebæk blev sendt ind i låget på Andreas Albers, men han måtte se sit hovedstød reddet af Andreas Hansen i gæsternes mål. Det blev langt fra sidste gang at Albers gjorde sig bemærket i første halvleg.

Lige under midtvejs i første halvleg kom selvsamme Albers endnu tættere på udligningen. Endnu engang efter hjørnespark, denne gang slået fra venstre side af Nicklas Røjkjær. Hjørnesparket endte lige i panden på Albers, som sendte hovedstødet direkte på den ene opstander.

Efter en halv time var alle tre spillere involveret i første halvlegs største mulighed. Røjkjær stak Sivebæk i dybden, som endnu engang sendte en høj bold i feltet til Andreas Albers. Denne gang sendte angriberen hovedstødet forbi mål i en ellers helt fri position.

I det sidste kvarter af første halvleg ebbede det ud med de oplagte målchancer. Derfor kunne gæsterne gå til pause foran med 1-0. En halvleg, hvor VFF fik svaret godt tilbage på gæsternes tidlige scoring med en række fine muligheder, men hvor skarpheden manglede.

Skarpheden havde derimod indfundet sig fem minutter efter pausen. Et frispark til VFF fra samme position, hvor HB Køge havde bragt sig foran i første halvleg, blev sendt i feltet af Nicklas Røjkjær. Her steg Jakob Bonde til vejrs og pandede udligningen i kassen.

Udligningen blev startskuddet til stormløb mod gæsternes mål. VFF vadede i boldbesiddelse og seks minutter efter scoringen havde skarpheden indfundet sig igen. Mikkel Knudsen sendte bolden i feltet, hvor Nikko Boxall med hovedet fik snittet bolden videre til Christian Sivebæk, som fik headet værterne i front.

Herefter ændrede kampbilledet sig en smule. HB Køge satte sig mere på spillet, mens VFF lurede på omstillingerne. Midtvejs i anden halvleg blev udeholdet for alvor farlige, først efter et hjørnespark til gæsterne, som endte i en masse klumpspil snert under mål. Men VFF fik afværget. Kort efter blev Lee Rochester spillet fri i feltet, men hans afslutning blev blokeret.

Herefter var der stilstand indtil få minutter før tid. Her slyngede Nicklas Røjkjær et hjørnespark i feltet, som havnede foran en helt fri Jakob Bonde. Han kunne stensikkert stige til vejrs for anden gang i kampen, og krone sig selv som dobbelt målscorer. 3-1 til VFF.

Herefter faldt der ikke flere mål i opgøret, og Viborg FF kunne derfor hente en særdeles vigtig sejr, grundlagt af en stærk anden halvleg.

Startopstillingen
Ingvar Jónsson – Mikkel Knudsen, Jakob Bonde, Nikko Boxall, Alexander Fischer – George Fochive, Jeppe Grønning – Christian Sivebæk, Jeff Mensah, Nicklas Røjkjær – Andreas Albers

Viborg FF – HB Køge 3-1
0-1 Lee Rochester (8.)
1-1 Jakob Bonde (50.)
2-1 Christian Sivebæk (56.)
3-1 Jakob Bonde (88.)

Indskiftninger
Oliver Thychosen for Jeff Mensah (41.)
Christian Moses for Andreas Albers (65.)
Jung Bin Park for Christian Sivebæk (70.)

Kort
Ingen

Tilskuertal
2.736

Flot donation til talentar...

Flot donation til talentarbejdet

Det er efterhånden blevet noget af en tradition, at de klogeste f...

Tysk modstander venter i o...

Tysk modstander venter i opstarten

Spillere og trænere er gået på juleferie for at lade batterierne ...



SØN D. 10/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
03/03: Næstved (U)
10/03: Hvidovre (H)
17/03: Fremad Amager (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgPeter Larsen KaffeQuickpotSport24KærsgaardNikeIT PilotSkilte Centret
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk