Viborg FF og Fredericia tager et point hver med fra søndagens opgør, der sluttede 2-2 på Energi Viborg Arena.

VFF fik ellers en drømmestart på kampen, da Christian Moses allerede efter fem minutter sørgede for føringsmålet til de grønne. Nærmest fra baglinjen fik han holdt sin oppasser væk, og via en Fredericia-forsvarer endte bolden med at snyde Nybo i målet, og så stod der 1-0 på måltavlen.

Og starten på kampen blev endnu bedre få minutter senere. VFF kom frem til en håndfuld hjørnespark i kampens åbning, og efter 13 minutter blev det 2-0. Jung Bin Park sendte et præcist indlæg ind i panden på Nikko Boxall, der scorede sit første VFF-mål.

Men den gode start fik hurtigt en rids i lakken, da gæsterne kun tre minutter senere fik reduceret. Et hjørnespark endte ved bagerste stolpe, og på akrobatisk vis fik Christian Ege saksesparket Fredericia på 2-1. Herefter tog kampen en nervøs drejning, og gæsterne lugtede virkelig point. VFF-holdet lavede mange fejl, og var heldige med at være foran ved pausen.

Anden halvleg var en chancefattig affære, men ti minutter før tid lykkedes det også for gæsterne at få udlignet. Det var ellers i en periode, hvor Fredericia ikke havde været farlige, men så dukkede Anders Holvad op og sparkede bolden i nettet til slutresultatet 2-2 efter endnu en dødbold.

Viborg FF – FC Fredericia
1-0 Christian Moses (5.)
2-0 Nikko Boxall (13.)
2-1 Christian Ege (16.)
2-2 Anders Holvad (80.)

Startopstillingen
Ingvar Jónsson – Mikkel Knudsen, Jacob Dehn, Nikko Boxall, Alexander Fischer – Jeppe Grønning – Christian Sivebæk, Jeff Mensah, Christian Moses, Jung Bin Park – Andreas Albers

Indskiftninger
Emil Scheel for Andreas Albers (45.)
George Fochive for Jung Bin Park (58.)
Morten Beck for Christian Moses (87.)

Kort
Gult: Jung Bin Park, Emil Scheel

Tilskuertal
2.154

Stor julefest for de minds...

Stor julefest for de mindste

Igen i år inviterer Viborg FF til stor julefest for alle de minds...

VFF donerer 40.000 kr. til...

VFF donerer 40.000 kr. til Danske Hospitalsklovne

Viborg FF havde den store fornøjelse at møde hospitalsklovnen Pet...

Akkrediteringer til Nordic...

Akkrediteringer til NordicBet Liga

Arbejdende presse kan akkreditere sig til Viborg FF’s hjemmekampe...



SØN D. 18/11 KL. 16.00
Sted: Energi Viborg Arena

 
12/11: FC Helsingør (U)
18/11: Thisted FC (H)
25/11: Nykøbing FC (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgPeter Larsen KaffeQuickpotSport24KærsgaardNikeIT PilotSkilte Centret
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk