Soccer School er sparket i gang
Sport |
Af: nk | 07. august 2018
Sommerens anden fodboldskole hos Viborg FF er sparket i gang, da Kirkebækvejs fodboldbaner i denne uge lægger græs til årets udgave af Danske Bank Soccer School.
Over 90 fodboldglade drenge og piger fra årgang 2006 til 2011 har tilmeldt sig, og får fornøjelsen af en masse fodbold og leg i godt selskab. Der er dygtige trænere, ligesom også førsteholdsspillerne fra Viborg FF er en del af træningen på fodboldskolen.
Vi håber, at alle får en sjov og lærerig uge. Du kan se flere billeder fra fodboldskolen på Viborg FF’s facebookside.