Viborg FF fik et enkelt point med hjem fra HB Køge efter en vanvittig dramatisk afslutning, hvor hjemmeholdet udlignede i sidste minut og Andreas Albers efterfølgende missede straffespark i overtiden.

Det var en tæt affære, da Viborg FF gæstede HB Køge på Capelli Sport Stadion onsdag aften i næstsidste runde i NordicBet Ligaen. Inden kampen var posen blevet rystet, så det gav plads i startopstillingen til fire friske folk, og det viste sig hurtigt som en god ide.

En af de nye i startformationen var Jonas Kamper, og det var ham, der bragte VFF i front efter et kvarters spil. Kamper vandt sin direkte duel mod HB Køges Daniel Arrocha, og så sprintede den rutinerede kantspiller forbi ham og udplacerede hjemmeholdets målmand til 1-0 for VFF.

Udover målet var det sparsomt med store målchancer, men Albers kom frem til en fin mulighed efter et hjørnespark, men topscoreren headede over mål. Hjemmeholdet havde også tilløb til et par fine chancer, men Sebastian John og overliggeren tog sig af forsøgene fra Lee Rochester og Bozga, som var tættest på.

Til sidst i opgøret fik al drama til gengæld lov at udspille sig. VFF-forsvarede en masse indlæg fra hjemmeholdet, som jagtede udligningen, men i sidste minut lykkedes det alligevel for HB Køge-topscorer Martin Koch at bringe balance i regnskabet, da han dukkede op ved bagerste stolpe og fik prikket bolden i nettet.

Trods den tunge mavepuster, så ville VFF-holdet svare hurtigt igen og fik også lagt tryk på HB Køge-defensiven. Det resulterede i et straffespark begået mod Søren Reese i dommerens overtid, men desværre for VFF misbrugte Andreas Albers fra pletten.

Derfor sluttede det 1-1, og med rundens resultater, så er VFF fortsat i top-tre inden sidste spillerunde på søndag, hvor Brabrand gæster Energi Viborg Arena.

HB Køge – Viborg FF 1-1
0-1 Jonas Kamper (15.)
1-1 Martin Koch (90.)

Startopstillingen
Sebastian John – Jacob Dehn, Nikko Boxall, Søren Reese, Alexander Fischer – Jonas Kamper (Christian Sivebæk, 69.), Jeppe Grønning, George Fochive, Jung Bin Park (Mikkel Jespersen, 56.), Casper Gandrup (Mikkel Vestergaard, 86.) – Andreas Albers

Kort
Gult: Christian Sivebæk

Interfjord ny vinder af Kl...

Interfjord ny vinder af Klub 96 Cup

Der var masser af mål og intensitet, mange gode detaljer og også ...

Flot donation til talentar...

Flot donation til talentarbejdet

Det er efterhånden blevet noget af en tradition, at de klogeste f...

Nytårsavis på gaden

Nytårsavis på gaden

Viborg FF har udgivet en nytårsavis, der bliver husstandsomdelt i...



SØN D. 10/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
03/03: Næstved (U)
10/03: Hvidovre (H)
17/03: Fremad Amager (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgPeter Larsen KaffeQuickpotSport24KærsgaardNikeIT PilotSkilte Centret
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk