Park tilbage på træningsbanen
For første gang siden juli er Jung Bin Park tilbage i træning med sine holdkammerater, og er altså godt på vej tilbage efter sin korsbåndsskade:
-Jeg har det godt og min krop har det godt. Jeg føler mig stærk, men mangler stadig lidt timing med bolden. Nu må vi se, hvordan min krop reagerer i de næste par dage.
-Jeg genoptræner stadig og forventer ikke at spille kampe endnu, men jeg håber at nå det inden sæsonen er slut. Jeg er meget motiveret for at vende tilbage snart, siger Park.
Offensivspilleren trænede fuldt med i dagens træning, men er fortsat i sin genoptræning, og vil gradvist blive sluset med mere og mere i løbet af de kommende uger.
Også Mikkel Vestergaard var torsdag formiddag på banen med holdet, og ligeledes for ham gælder en kontrolleret indslusning.