VFF tabte point mod Brabrand
Det viste sig at blive en svær kamp for Viborg FF mod bundholdet fra Braband søndag eftermiddag på Ceres Park i Århus. Hjemmeholdet var velorganiseret – og ofte meget defensivt – hvilket gjorde det svært for Steffen Højers tropper at finde åbninger.
Kampen var generelt præget af en ret vanskelig bane, der resulterede i mange fejl hos begge hold, og det medvirkede, at opgøret bølgede meget frem og tilbage. VFF fandt aldrig rytmen i kampen og spillede også under niveau i forhold til sejren i sidste uge
Det betød, at begge hold oftest kom frem til muligheder ved enten dødbolde eller kontraangreb, og i åbningen var chancerne ret lige fordelt mellem de to hold. De fleste VFF-muligheder blev skabt via Christian Sivebæk, men den afgørende aflevering og skarphed foran mål manglede. Andreas Albers og Christian Sivebæk noterede sig for de største VFF-muligheder i anden halvleg, men uden held.
Det lykkedes slet ikke for nogen af holdene at finde vejen til målet, og dermed sluttede opgøret med samme cifre, som det startede, så VFF noget skuffende måtte nøjes med et enkelt point.
Næste opgave er på søndag hjemme mod HB Køge.
Brabrand IF – Viborg FF 0-0
Startopstillingen
Sebastian John – Mikkel Knudsen, Nikko Boxall, Søren Reese, Simon Trier – Christian Sivebæk, Jeppe Grønning, Markus Bay (Nicklas Røjkjær, 62.), Pierre Larsen (George Fochive, 68.) – Christian Moses (Tobias Bech, 80.), Andreas Albers
Kort
Gult: Andreas Albers, Christian Sivebæk, Nikko Boxall,