Foulum IF inviterede til fodbold
Sport |
Af: nk | 25. september 2017
Blandt de 2.283 tilskuere på Energi Viborg Arena til søndagens hjemmekamp mod FC Roskilde var en stor gruppe fra Ørum og omegn, da Foulum IF havde inviteret til fodbold.
I ugerne op til kampen havde en gruppe sponsorer fra området nemlig været aktive for at få folk på stadion til kampen, og samtidig støttede man Foulum IF. Det samlede beløb, der blev hentet ind til klubben blev på 6.530 kr., som blev overrakt på en check i pausen af opgøret.
De aktive sponsorer, der har hjulpet med at invitere til fodbold var Buccma Energy, Køre-Cordt’s Trafikskole, Tjele Entreprenør Forretning, Ørum El, Boligselskabet Viborg og Sport 24.