Det blev til en 2-1-sejr over Silkeborg IF i sommerens første træningskamp. Søren Frederiksen og Jonas Kamper blev noteret for de to VFF-scoringer – den sidste blev sendt i nettet fra egen bandehalvdel.

Der var sol på himlen og lunt i temperaturen, da Viborg FF tog hul på sommerens træningskampe lørdag eftermiddag, hvor modstanderen var Silkeborg IF på Bjerget i Kjellerup. Nyerhvervelsen Morten Beck kom frem til kampens første mulighed efter få minutter, men det fine indlæg fra Christian Sivebæk blev ikke omsat til mål.

Som første halvleg skred frem satte Silkeborg sig mere og mere på kampen, og havde også et par fine muligheder, inden Stephan Petersen ganske fortjent scorede til 1-0 efter oplæg fra Gustav Dahl i de rødblusedes venstre side. Mens det ellers kneb lidt med at blive farlige i den anden ende i første halvleg, så lykkedes det alligevel at få udlignet før pausen. Her var det Jonas Kamper med indlægget, og så kunne Søren Frederiksen sende bolden i nettet efter to omgange overfor Peter Friis, der kæmpede forgæves i SIF-målet.

Anden halvleg bød på mange udskiftninger hos begge hold, og det brød lidt rytmen i kampen, som ellers var meget jævnbyrdig i sidste halvdel. Der var chancer til begge hold, den største tilfaldt Silkeborg, da Stephan Petersen slap alene igennem, men en flot redning fra indskiftede Sebastian John fik afværget. Morten Beck havde også en stor mulighed, men angriberens hovedstød sneg sig lige forbi stolpen.

Det lignede derfor et uafgjort opgør, men til allersidst sikrede anfører Kamper så alligevel sejren for de grønne. Om det var kræfterne, der var ved at slippe op, eller det bare var høj klasse, skal vi lade være usagt, men i hvert fald sparkede anføreren på mål fra egen banehalvdel, og bolden sejlede ind hele vejen ind bag Peter Friis til slutresultat 2-1.

Silkeborg IF – Viborg FF 1-2
1-0 Stephan Petersen
1-1 Søren Frederiksen
1-2 Jonas Kamper

Startopstillingen
Walter Viitala – Jacob Dehn, Erik Moberg, Søren Reese, Benjamin Lund – Jeppe Grønning – Christian Sivebæk, Søren Frederiksen, Jung Bin Park, Jonas Kamper – Morten Beck

Indskiftninger
45. Simon Trier for Erik Moberg
45. Sebastian John for Walter Viitala
45. Jeppe Curth for Jung Bin Park
60. Casper Gandrup for Christian Sivebæk
68. Nikolaj Leth for Søren Frederiksen
76. Jacob Vetter for Jacob Dehn
80. Mate Vatsadze for Morten Beck

VFF-spinner i shoppen

VFF-spinner i shoppen

Vi er hoppet med på fidget spinner-bølgen og har fået lavet vores...

Ny VFF-avis på gaden

Ny VFF-avis på gaden

Viborg FF har netop udgivet en ny udgave af vores egen avis, som ...

Sæsonkort 2017/2018

Sæsonkort 2017/2018

Vi har åbnet for salget af sæsonkort til den kommende sæson, lige...



SØN D. 06/08 KL. 14.30
Sted: Energi Viborg Arena

 
30/07: Thisted FC (U)
06/08: EFB (H)
09/08: Silkeborg KFUM (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk