Andreas Albers til VFF
Sport |
Af: nk | 21. juni 2017
Viborg FF har skrevet kontrakt for de kommende to år med angriberen Andreas Albers, der skifter fra Silkeborg.
Endnu en angriber er klar i den grønne trøje, da 27-årige Andreas Albers har skrevet under på en kontrakt for de kommende to sæsoner.
-Jeg er rigtig glad for mit skifte til Viborg. Det er en god klub med et godt setup, og så deler vi de samme værdier og ambitioner. Vi skal tilbage til Superligaen, og det glæder jeg mig til at bidrage til, siger han.
Albers har i de seneste to sæsoner spillet i Silkeborg, hvor det er blevet til 21 mål. Tidligere har angriberen optrådt for Vejle og Skive.
Den 27-årige angriber har første dag i Viborg FF på onsdag den 28. når truppen møder ind til træningsopstart.