fo

VFF var bedst, men det lykkedes ikke at hente tre point mod AaB. Osama Akharraz kom på banen i anden halvleg og sikrede 1-1, efter AaB havde bragt sig i front før pausen.

Det var en vigtig kamp for begge mandskaber, da Viborg FF tog imod AaB søndag eftermiddag, og det var det grønstribede hjemmehold, der var mest i boldbesiddelse i kampens åbning, mens gæsterne lurede på kontramulighederne. Efter et kvarters spil bragte gæsterne sig i front nærmest ud af ingenting, og første gang de truede VFF-enden. Frederik Børsting bragede et langskud i nettet til 1-0 for AaB.

Forinden var Jeppe Curth desværre udgået efter blot ti minutter med en hovedskade. Den tidligere AaB-angriber blev klappet af banen af både hjemme- og udeholdets fans.

På trods af gæsternes føring, så fortsatte VFF-dominansen, men uden den fornødne skarphed. Først var Søren Reese tæt på efter et hjørnespark, og siden var Mikkel Vestergaard få centimeter fra at udligne, men stolpen stod desværre i vejen. De fine muligheder blev altså ikke omsat til mål, og derfor var stillingen 0-1 efter de første 45 minutter.

Mens der var flere gode VFF-muligheder i første halvleg, så kneb det desværre efter pausen. Der manglede tempo i spillet og offensiv pondus hos begge mandskaber i første del af anden halvleg, men efter et kvarter før tid kom udligningen endelig. Et langt indkast blev forlænget, og endte for fødderne af indskiftede Osama Akharraz, der fejrede sin første hjemmekamp i over et år med scoringen til 1-1.

I den sidste del af kampen pressede VFF på for et nyt mål, men det lykkedes desværre ikke, og dermed endte kampen med pointdeling. Med 1-1-resultatet betyder det, at VFF ikke længere selv kan afgøre tingene i gruppespillet.

Viborg FF – AaB 1-1
0-1 Frederik Børsting (15.)
1-1 Osama Akharraz (75.)

Startopstillingen
Walter Viitala – Kristoffer Pallesen, Erik Moberg, Søren Reese, Jonas Thorsen – Jonas Kamper, Alexander Jakobsen, Jeppe Grønning, Søren Frederiksen – Jeppe Curth, Serge Deble

Indskiftninger
Mikkel Vestergaard for Jeppe Curth (12.)
Osama Akharraz for Serge Deble (66.)
Christian Sivebæk for Jonas Thorsen (84.)

Kort
Gult: Christian Sivebæk

Tilskuertal
4.067

Billedgalleri

Billedgalleri

Se billeder fra vores seneste kamp på Energi Viborg Arena i vores...

Indkaldelse til generalfor...

Indkaldelse til generalforsamling

Der indkaldes hermed til generalforsamling for aktionærer i Vibor...

Børnefødselsdag på stad...

Børnefødselsdag på stadion

Hold fødselsdag sammen med klassekammeraterne, vennerne og famili...



SØN D. 29/10 KL. 14.30
Sted: Energi Viborg Arena

 
22/10: Vejle (U)
25/10: EFB (U)
29/10: Thisted FC (H)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgSkilte CentretQuickpotAndelskassenPeter Larsen KaffeUPFRONT SolutionsNike
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk