En lang karriere går på hæld

Efter 13 år som professionel fodboldspiller har Thomas Røll valgt, at det nu er på tide at stoppe en lang og flot karriere.

Så med udgangen af denne sæson, er det en ny karriere, der skal bygges op for den meget sympatiske all-round spiller.

- Nu har jeg været i det her game i 14 år som professionel, og jeg kan mærke, at jeg ikke længere har den samme lyst og motivation, som jeg plejede at have. Det har altid været glæden og lysten til fodbolden, der har drevet mig. Når den pludselig er kraftigt minimeret? Tja, så er det i min verden ensbetydende med, at man skal til at prøve noget nyt i sit liv, udtaler Thomas Røll.

Thomas professionelle karriere startede i 1996, hvor han skrev en kontrakt med Silkeborg I.F.. I løbet af de fem år som Thomas Røll tilbragte i Silkeborg, nåede han at hjælpe klubben til både sølv- samt bronzemedaljer i superligaen, samt en pokaltriumf i 2001.

I sommeren 2001 blev Thomas solgt til de forsvarende mestre fra FCK, hvor han også endte op i en fem års periode, kun afløst af en kort udlejningsperiode til hans tidligere klub, Silkeborg IF. I hans tid i FCK nåede han at vinde tre mesterskaber med klubben, samt få debut på det danske A-landshold.

I sommeren 2006 skiftede Thomas Røll til FC Midtjylland, hvor han var de næste halvanden sæson, med to sølvmedaljer som bevis på hans tid i klubben. I foråret 2008 blev han lejet ud til Vejle BK, og var med til at sikre klubben en imponerende oprykning til landets bedste række. Han nåede også at spille en halvsæson for klubben i SAS-ligaen, inden han skiftede til Viborg F.F..

Thomas Røll har kun været i klubben i en halv sæson, og derfor er det kun blevet til 5 kampe for Viborg, der dog har kastet 2 mål af sig.

Thomas Røll har også nået en landsholdskarriere, der strækker sig over både U19, U21 samt A-landsholdet. I alt blev det til 17 kampe i den rød-hvide landsholdstrøje, fordelt med 2 kampe for U-19, 7 kampe for U21 samt 8 kampe for A-landsholdet.

I alt nåede Thomas at spille 341 klubkampe i hans karriere, og score 43 mål.

- Når jeg står ved vejs ende, og kigger tilbage på min fodboldkarriere, så er jeg godt tilfreds. Landsholdskampe, mesterskaber, pokaltriumfer og store kampe i Europa. Jo, jeg er glad og stolt over det jeg har nået. Selvfølgelig vil man altid spørge sig selv, om man kunne være kommet til udlandet og have prøvet det også, men det er ikke det der fylder i min bevidsthed nu. Det er tværtimod glæden over, at jeg har prøvet og oplevet mere end hvad de fleste fodboldspillere når. Hvis jeg skulle hive to helt specifikke ting frem som de største øjeblikke i mit fodboldliv, så må det være min første landskamp, hvor jeg fik debut inde i parken imod Luxembourg, og så mit første danske mesterskab. Lige netop ens første landskamp, og ens første mesterskab, er virkelig noget helt ekstra, fortæller Thomas Røll.

Er du klar til foråret?

Er du klar til foråret?

Køb et halvårssæsonkort til Energi Viborg Arena, og vær med hele ...

Opbakning, forretning og f...

Opbakning, forretning og fornøjelse

Jørgen Laursen A/S har de seneste mange år været platinpartner i ...

Tilmelding til sommerens f...

Tilmelding til sommerens fodboldskoler

Igen i år afholdes to fodboldskoler hos Viborg FF på Kirkebækvej ...



SØN D. 10/03 KL. 13.45
Sted: Energi Viborg Arena

 
03/03: Næstved (U)
10/03: Hvidovre (H)
17/03: Fremad Amager (U)
nyhedsbrev 2
knap tilmeld-dig-her
 
Energi ViborgPeter Larsen KaffeQuickpotSport24KærsgaardNikeIT PilotSkilte Centret
Viborg F.F. Prof. Fodbold A/S | Kirkebækvej 94 | 8800 Viborg | Tlf. 86 60 10 66 | admin@vff.dk